Klinisk psykolog Kay Elizabeth Worsfold Logo

Compassionfokuseret Terapi (CFT)

CFT er en evidensbaseret psykologisk tilgang udviklet af professor Paul Gilbert. CFT integrerer viden fra tilknytningsteori, neurovidenskab og evolutionsteori.

Tilgangen kan hjælpe til at forklare, hvorfor det er så let at blive sin egen værste fjende, når livet er svært. Vores menneskehjerne er fantastisk, men den kan også være ret drilsk. Når vi møder udfordringer, så tændes der helt automatisk for nogle af de mere ”gamle” dele af hjernen som er præprogrammeret til at beskytte os som det absolut vigtigste. De ”nyere” dele af hjernen kan prøve at ”løse problemet” ved at tænke os ud af ubehaget, men der kan opstå uheldige tankeloops, hvor vi holdes fast i alarmberedskab og selvkritik.

Den gode nyhed er, at CFT kan hjælpe os til med at finde tilbage til et potentiale vi har, for at drage omsorg for os selv, når livet er svært. Gennem CFT får du hjælp til at opnå bedre følelsesmæssig balance og dæmpe stress. Du får støtte til at mærke mere ro, fællesskab med andre og tro på dig selv.

Fordi alle mennesker er forskellige, kombinerer CFT veldokumenterede metoder, herunder:

  • Mindful opmærksomhedTil at øge bevidsthed om reaktionsmønstre og følelser
  • Træning af færdigheder i selvomsorgsom styrker evnen til at bringe hjernens tilstand over i en compassion tilstand præget af klarhed, visdom og styrke. Her anvendes bl.a. visualisering og åndedrætsøvelser til at tænde kroppens indre ro-system
  • Kognitiv adfærdsterapitil nænsomt at udfordre uhjælpsomme tankemønstre og at afprøve nye vaner og adfærd
  • Psykodynamisk terapitil at skabe mening i hvordan du møder dig selv ud fra dine livserfaringer og tidlige relationer

Min CFT baggrund

Jeg har videreuddannet mig inden for retningen Compassionfokuseret Terapi hos nogle af de førende eksperter på området. I 2026 gennemførte jeg en 1-årig intensiv postgraduate diplomuddannelse i CFT fra Compassionate Mind Foundation, UK.

LÆS MERE OM MIN BAGGRUND

Hvem kan have glæde af CFT?

Der er evidens for CFT i forhold til en række forskellige udfordringer, herunder:

  • Vedvarende selvkritik og skam
  • Angst
  • Stress og depression
  • Lavt selvværd, utilstrækkelighedsfølelse
  • Belastende perfektionisme
  • Problemer i relationer til andre, tab
  • Traume og følelsesmæssige svigt
  • At håndtere kronisk fysisk sygdom
Compassionfokuseret Terapi (CFT)